Rejser i det meste af verden

🚐 New Zealand – eventyr på fire hjul og i vandrestøvler

Efter sol og saltvand i Thailand fløj Anders og jeg videre til Auckland – klar til at bytte flip-flops og kokosvand ud med grantræer, gletsjere og grusveje. Vi landede uden en plan, men med én klar mission: at købe en bil og køre landet tyndt.

På Backpackers Car Market fandt vi vores nye hjem – en slidt, men stolt Toyota HiAce med gardiner, gaskøkken og madrasser bagi. Den blev vores rullende base i 7 uger, mens vi udforskede både Nordøen og Sydøen fra kofanger til bagklap.

Vi startede i nord, hvor tætte urskove, varme kilder og maori-kultur satte scenen. Vi kørte gennem landskaber, der skiftede fra tropiske bugter til vulkanske kratere på få timer, og vi sov under stjerner i fjerne nationalparker, hvor natten kun blev forstyrret af kiwier og uglelyde.

Da vi nåede Sydøen, blev eventyret vildere. I Queenstown kastede vi os bogstaveligt talt ud i det – nemlig fra Nevis Highwire Bungy, en af verdens højeste bungyjump med sine 134 meter frit fald. Vi blev spændt fast, trak vejret dybt og hoppede – med hjerte i halsen og grin i maven. En oplevelse, man aldrig glemmer – især når benene skælver i flere timer bagefter.

Vi vandrede også den legendariske Milford Track, ofte kaldet en af verdens smukkeste vandreture. Over flere dage gik vi gennem tæt regnskov, forbi brusende vandfald, spejlblanke søer og dramatiske bjergpas. Udsigterne tog pusten fra os igen og igen, og det var som at vandre midt i et naturmaleri, hvor hvert sving bød på et nyt wow-øjeblik. Vi talte mindre og kiggede mere – fordi ord alligevel ikke slog det, vi så.

I Christchurch mødte vi to tyskere, vi hurtigt blev venner med. De lod os bo hos dem, hvilket var luksus efter uger i varebil og fugtig sovepose. Vi lavede mad sammen, vaskede tøj (!) og grinte over kulturchok og kaos – det var som et lille hjem midt i rejsen.

Til sidst vendte vi tilbage til Auckland, solgte HiAcen på samme backpackermarked, vinkede farvel til friheden på fire hjul og satte kurs mod næste kapitel: Kina, hvor vi skulle besøge Jesper og bytte newzealandsk natur ud med storbyens mylder.

Det var mere end bare en roadtrip. Det var frihed i reneste form – uden tidsplaner, med græs under tæerne, sølvbjerge i horisonten og et venskab, der blev stærkere for hver kilometer, bjergtop og adrenalinsus.