Få dage i Uruguay...

Igen, desværre, meget begrænset kendskab til land og rige. Men en ting er sikkert, som madelsker er man nødt til at besøge Mercade del Puerto i Montevideo, det er et kæmpe slaraffenland for kødædere  Der er kæmpe parillas/asados (grill/BBQ) over det hele og man går bare hen og sætter sig et hvilket som helst sted og peger på det man vil have, SKØNT sted!

Af byer kan nævnes Punta Del Este og Punta Del Diablo, som er to skønne byer på hver sin måde. Punta Del Este er mere moderne, men med et hyggeligt lille centrum med havn og restauranter og shoppingområde. Vi bor her på Hostel 1949, som er et godt, solidt ældre hostel, med alle de gængse faciliteter man skal bruge. Tilmed billigt og selvfølgelig anbefalet af Bogen. I Punta Del Este skal man næsten tage en tur ned til havnen og se søløverne ligge og rulle sig i vandet, mens de venter på at lokale fiskere smider rester i vandet, efter filetering af dagens fangst.
Største succes for besøg i Punta Del Diablo vil helt sikkert være det danske vinterhalvår, som er deres sommer. Der skulle byen eftersigende summe af liv. Byens små 200 indbyggere 100 ganges (ja, 200 x 100 = 20.000 mennesker) og der skulle være liv og glade dage hele sommeren over. Vi boede her på Hostel Del Diablo, som ejes af et ungt amerikansk par, søde, venlige og vældigt hjælpsomme. De har en restaurant tilknyttet hostellet, som laver fin mad til billige penge.
I Punta Del Diablo er der mulighed for at komme ud at se en kæmpe park kaldet Santa Teresa, hvor Museo Militar ligger. Det er et fort med tilbageværende rester af kanoner og militære bygninger. De har indrettet de gamle barakker som museer og man kan gå rundt og se gamle våben og billeder fra dengang, det er utroligt spændende, men man skal have god tid, for der er meget. Man kan tage bussen derud og så gå hjem, der er ca. 8 km. tilbage til byen hvis man ellers kan finde vej (læs dagbogen )
Det tager ca. 5 timer i bus fra Montevideo til Punta Del Diablo, som altså må siges at være det yderligste af Uruguay.

Rejsetidspunkt:

Juli, august 2008

Møntfod:

Uruguaysk peso (UYU)

Valutakurs på rejsetidspunkt:

1 DKK = 3,90 UYU

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.07 | 17:58

Hva' satan.. så søger man på Thailand - så kommer dit grimme fjæs frem
cool site!

...
08.11 | 17:04
Roundabout the World har modtaget 2
11.06 | 19:02
Colombia har modtaget 1
17.02 | 23:23
Thailand har modtaget 2
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE