 |
 |
|
 |
 |
Dream. Explore. Discover.
Milford Track, verdens smukkeste vandretur.
Velkommen - Welcome - Bienvenidos
Hej alle sammen!!
23.11.2010:
Ja, nærmest et år efter jeg gik igang med redigering kan jeg snart konkludere at hjemmesiden er komplet, set ud fra hvad jeg indtil nu har oplevet. Jeg mangler dog en smule dagbog fra Thailand og New Zealand (jeg havde ikke computer med dengang, så jeg sidder og skriver ind fra den håndskrevne dagbog)
Hjemmesiden er så langt fra komplet, hvad angår de lande jeg mangler at opleve. Af projekter kan nævnes en hundeslædetur til Grønland, safari i Afrika, en tur langs den Transsibiriske Jernbane eller motorcykeltur i Australien, alle muligheder foreligger, tiden skal bare passe ind Jeg håber alle I læsere har nydt, at læse om mine oplevelser. Jeg vil straks der er planlagt noget opdatere herinde og selvfølgelig smide dagbog og billeder op, straks jeg er kommet afsted igen!
04.11.09: Fremgang, jeg har fået lavet baggrund, forskellige designs til de forskellige dagbøger samt fotoalbums, der mangler dog lige lidt! Jeg har sat flere billeder ind under Thailand og New Zealand, så der er lidt mere til jer, dagbøgerne skulle også snart blive færdige!
05.07.09: Under redigering, så hav lige lidt tålmodighed
Jeg har valgt at lave lidt om på præsentationen af hjemmesiden...
Grundet at jeg opdaterer meget ofte for tiden, kan I her løbende følge updates, som jeg skriver ind, efterhånden som jeg oplever dem. Dagbøgerne skal læses som den nyeste øverst og lige under ligger typisk billeder og måske en lille video af et eller andet jeg har fundet sjovt eller interessant som jeg gerne ville dele med jer alle sammen!
25/9-2008
Hej alle jer læsere.
Jeg er ved at være ved vejs ende for denne gang. Jeg sidder i Miami lufthavn og venter på mit fly til London, hvor jeg har et kort stopover inden jeg lander i Kastrup imorgen eftermiddag. Det har været alle tiders fantastiske tur, men jeg glæder mig nu alligevel til at komme hjem. Jeg havde en helt perfekt afslutning på rejsen med en kort smuttur ud til Galapagosøerne. Jeg brugte det meste af tiden på at dykke (til trods for at det var utroligt dyrt) men jeg ville have oplevelserne med og jeg har ikke fortrudt et sekund. Billeder fra Galapagos og dagbog fra Ecuador ligger klar, afslutningen kommer til at ligge i Peru, da jeg brugte de sidste tre dage der. Tak til alle jer der har fulgt med, jeg skal nok sende et link næste gang jeg tager af sted.
Hilsen Mads
14/9-2008:
Hej alle sammen!
Nu er jeg kommet til Ecuador. Nicole er fløjet hjem og jeg har små to uger for mig selv. Jeg er lige ankommet til Guayaquil, Ecuadors største by, hvor jeg skal se om jeg kan få nogle billige billetter til Galapagosøerne... Kan jeg ikke det, har jeg fundet mig en nationalpark der ligger ude ved kysten, hvor jeg regner med at jeg kan dykke og så tror jeg at mit surfer-talent skal prøves af, eftersom Ecuadors bedste surferområde ligger i den nationalpark, men nu må vi se.
Jeg har valgt at slette "Landebeskrivelse", men den kommer igen, når jeg kommer hjem, jeg vil lige have lavet et ordentligt layout til det! Jeg har færdiggjort dagbogen for Colombia og snarest kommer der billeder fra det seneste jeg har oplevet: nogle gravkamre som ikke findes magen til på hele det amerikanske kontinent, det var faktisk super interessant.
3/9-2008
Hej folks. Beklager der er gået noget tid siden sidst, men som sådan er meget af tiden gået med at rejse op gennem Colombia og vi har ikke oplevet det helt vilde. Dog har vi lige været på en 5 dages trekkingtur til Ciudad Perdida, som jeg lige har lagt billeder ind fra. Hård tur, byen var måske ikke så imponerende som vi havde regnet med, lidt æv. De ligger nederst i fotoalbummet fra Colombia. Nicole rejser til Rio og så hjem til DK d. 5. og derefter rejser jeg selv sydpå i Colombia og videre ned gennem Ecuador, som tiden vil vise hvad bringer! Måske et smut ud til Galapagosøerne
26/7-2008:
Der er sket et lille "change in plans" der har medført at vi lige p.t. befinder os i Montevideo, Uruguay! Vi har fået flybilletter fra Buenos Aires til Bogota i Colombia her d. 6. august og har derfor små to uger der skulle bruges på et eller andet. Vi ville gerne have været nede i Sydargentina og se den store gletcher i El Calafate, men det både tog for lang tid og var nok så dyrt. Ti timer i bus, så havnede vi her i Montevideo. Vi skal videre mod Punta Del Este og Punta Del Diablo, som skulle have skønne badestrande, så må vi bare håbe at vejrguderne er med os
Der er kommet lidt flere billeder til Argentina-albummet. Vi har været til tango-dansetimer-middag-show og i bydelen
La Boca
i BA. Dagbogen kommer hurtigst muligt. CIAO!
20/7-2008:
YES, så har vi været ved den argentinske side af Iguazu Falls og det var simpelthen ubeskriveligt, så det må I selv komme over og opleve
Der ligger billeder i Argentina-albummet og de ligger i bunden, da dette er rækkefølgen og det tager for lang tid at flytte alle billeder op i toppen! Ydermere er der i menu-baren et link til en video fra vandfaldene!
Vi er nu i Buenos Aires og var igår på Hard Rock Cafe, hvor vi fandt ud af at bandet MUSE spiller i BA på onsdag og torsdag og vi var så heldige at få billetter til på onsdag, så det glæder vi os til! Ellers kommer den nok til at stå på skydiving og lidt af hvert
10/7-2008:
UPDATE!
Så er dagbogen fra Bolivia og Chile færdig... Chile er dog meget kort, men det kommer jo af, at vi ikke var der i ret lang tid! Dagbogen for Argentina er påbegyndt og der er lagt et billedalbum ind fra Argentina. Den har stået på riverrafting, rapelling, trekking, ski, hestetur og mere kommer til!
Næste punkt på planen er "Valle de
La Luna
", som direkte oversat betyder noget i stil med "Månens Dal", hvor vi skulle kunne se fossiler fra dinosaurtiden! Update sker hurtigst muligt igen!
28/6-2008
Så overlevede vi også kulden i
4900 meters
højde på jeepturen over Salar de Uyuni. Salar'en er utrolig, det er noget man skal opleve for at tro det. Den er usandsynligt stor og desværre ikke så overbevisende på billeder, men tag et kik alligevel. Billeder fra Uyuni ligger under Bolivia under billederne fra Pampas! Resten af turen var som sådan ikke så interessant, men saltørkenen var det hele værd. Vi er nu ankommet til Chile og bruger nu et par dage i hovedstaden, Santiago, inden den står på Argentina!
19/6-2008:
Vi er nu kommet tilbage fra vores pampastur, som virkeligt var vellykket! Det var en super fed oplevelse, som nærmere beskrivelse af bliver lagt ind senere. Billeder derfra er dog lagt ind, sammen med dagbogen fra Peru. Dagbogen fra dagene fra trekket bliver snart opdateret! Det er lige med at huske det hele!
5/6-2008:
Jeg opdagede lige, at jeg ikke havde fået lagt billeder ind fra Miami, de er på plads nu, sammen med billeder fra Peru! Dagbogen fra Peru kan jeg ikke lige få op at køre, så den må I vente lidt med endnu!!
2/6-2008:
Nu har vi været på trek i Andesbjergene... Nærmere betegnet har vi vandret i 9 dage, hvor vi har set Choquequiraw og Machu Picchu, de to inka-landsbyer, som på forunderlig vis er blevet bygget højt oppe i bjergene for flere hundrede år siden! Det var sinddsygt flot, men samtidig utroligt hårdt!! Når diverse brochurer beskriver de forskellige dage som værende hårde, så skal det virkeligt tages bogstaveligt! Men vi klarede de godt 180-
200 km
på gåben
og er nu tilbage i Cuzco, hvor vi har et par dage, inden den står på bustur til Bolivia. Her skal vi have et par afslappende dage på øen Isla Del Sol som ligger midt i Lake Titicaca... Efterfølgende tager vi til Salar de Uyuni, som er verdens største saltørken, det bliver spændende! Dagbog for Honduras ligger klar og kom igen snart, både dagbog og ikke mindst billeder fra Peru og trekket ligger klar inden så længe!
18/5-2008:
Nu er vi tilbage i Tegucigalpa, hvor vi bare skal have tiden til at gå, så vi kan komme til Peru på tirsdag, hvor vi flyver til Lima. To dage i Lima og så på et 9 dages trek, som starter i Cuzco.
Dagbogen fra Nicaragua er fuldendt og dagbogen fra Honduras er begyndt. Der ligger en video fra Utila og en masse billeder, tag et kig!
26/4-2008:
Hola! Nu står den på spanskskole i Nicaragua! Jeg kan desværre ikke komme til at opdatere løbende, da jeg ikke har adgang til internettet fra min egen bærbare, så jeg uploader for de næste 14 dage omkring d. 10/5-2008, både med billeder og dagbog! Jeg håber I vil kigge forbi!
28/3-2008:
Hej alle sammen,
eftersom jeg rejser til Mellem og Sydamerika om små 3 uger, vil I løbende kunne finde opdateringer af min hjemmeside, forhåbentligt med en masse spændende historier om min rejse ned gennem Latinamerika! Jeg starter ud med at flyve til Miami, hvor jeg skal tilbringe en tre dage, inden jeg flyver til Nicaragua, for at opholde mig på en fodboldskole, samtidig med at jeg deltager i noget spanskundervisning. Herefter tager jeg bussen op til Honduras, hvor jeg skal dykke med hvalhajer! Jeg rejser så fra Honduras til Lima (Peru) hvor jeg skal på et 9 dages trek, hvor jeg kommer til at opleve både Machu Picchu og Choquequiraw inka-ruinerne! Rejsen går så videre til Bolivia, Chila, Argentina, Brasilien og muligvis Paraguay og Uruguay! Kig et smut forbi en gang i mellem, der vil helt sikkert være noget læsestof og billeder at misunde
God fornøjelse med rejsen!
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|